HISTORIE
| Christiansfeld Fjernvarmeselskab A.m.b.A blev dannet i 1965. Der blev bygget en kedelcentral i Kongensgade, med 2 kedler. Brændslet der blev brugt var tung olie. I 1985 blev centralen omdannet til at kunne fyrer med naturgas, samtidig blev der tilføjet endnu en kedel, så den samlede varmeeffekt nu er på 10,4 MWh. |
|
Starten på en ny epoke:
Som et led i regeringens energihandlingsplan- "ENERGI 2000" - er størstedelen af Danmarks fjernvarmeværker blevet pålagt at omlægge deres fjernvarmeproduktion til kraftvarmeproduktion på naturgas.
| Ved kraftvarme forstås en samtidig produktion af varme og el.
Herved opnås en bedre udnyttelse af landets energiresurser, ligesom
kraftvarmeproduktionen er væsentlig mere miljøvenlig end den adskilte produktion
af varme og el. Da bestyrelsen af Christiansfeld Fjernvarmeselskab fik kendskab til at pålæg om produktionsomlægning også ville blive aktuelt for vort værk, blev der nedsat en arbejdsgruppe med det formål at belyse fordele og ulemper ved omlægning til kraftvarme Arbejdsgruppen fik udarbejdet forskellige løsningsforslag samt beslutningsgrundlag angående placering, ejerskab og idriftsættelsestidspunkt. Efter mange undersøgelser og overvejelser samt nøje vurderinger af de økonomiske aspekter, blev flg. besluttet:
|
![]() |
Kraftvarmeværket måtte placeres i industrikvarteret på Ravnhavevej.
Christiansfeld Fjernvarmeselskab skulle selv etablere, eje og drive kraftvarmeværket.
Idriftsættelsen måtte ske hurtigst muligt.
Efterfølgende blev der, med deltagelse af værkets bygherrerådgiver, skrevet kontrakt med Tjæreborg Industri A/S om etablering af kraftvarmeværket i totalentreprise. Der blev aftalt anvendelse af lokale håndværkere/firmaer, hvor dette var muligt.
Det færdige resultat kan nu beses på Ravnhavevej 2.
|
Byggeri Kraftvarmeværket er etableret i nybyggeri, placeret på Ravnhavevej. Byggeriet udgør 308 m2, incl. Administrationsfaciliteter. Byggeriet er udformet således, at en eventuel senere udvidelse, eller udflytning af kedlerne fra Kongensgade, kan ske på en hensigtsmæssig måde.
|
![]() |
Produktion
Fremover skal ca. 94% af varmebehovet fremstilles på det nye kraftvarmeværk. De resterende ca. 6% skal fremstilles på det "gamle" værk i Kongensgade, der således bibeholdes til reserve– og spidslastproduktion. Der vil årligt blive produceret ca. flg. mængder:
| Varme på gasmotor: 17,4 mill. kWh. Varme på kedler: 1,1 mill. kWh. El på gasmotor: 13,4 mill. kWh. Elproduktionen svarer til ca. 3400 husstandes årlige elforbrug.
|
|
Miljø
Christiansfeld Fjernvarmeselskabs nye kraftvarmeværk vil udover en samfundsøkonomisk gevinst være medvirkende til en kraftig reduktion af skadelige miljøpåvirkende emmisioner fra kulfyrede kraftværker. Således forbedres miljøbelastningen væsentlig ved reduktion af såvel
SO2 (svovldioxid).
NOx (kvælstofoxider).
CO2 (kuldioxid).
Økonomi
Christiansfeld Fjernvarmeselskab samlede investering til etablering af kraftvarmeværk, transmissionsledning m.v beløber sig til ca 16 mill. Kr. Investeringen forrentes af elproduktionen, samt et CO2 tilskud fra staten .
Gasmotor
| Til primært varme– og elproduktion er installeret 1 stk. norsk
fremstillet Ulstein Bergen gasmotor, type KVGS-18 G Lean Burn. Motorens røggas
nedkøles til ca. 70°C, hvorved følgende ydelser/virkningsgrader opnås: Varme: 3983 kW = 52% virkningsgrad. El: 3060 kW = 40% virkningsgrad.
|
|
Akkumuleringstank
Til opbevaring ad den producerede varme, der ikke umiddelbart kan aftages af værkets forbrugere, er etableret 1. Stk. akkumuleringstank (termobeholder) på 1000m³. Tanken er 15,9 m høj, har en diameter på 10,65 m, og har et energi indhold på ca. 52000 kWh.
Styring/automatik
Til økonomioptimering er etableret et moderne PC-overvåget TI-SRO anlæg. Anlægget styrer, regulerer og overvåger produktionen med henblik på optimal energiudnyttelse, driftsikkerhed og levetid. Der er ligeledes leveret databehandlingsanlæg for yderligere optimering.
Øvrige installationer
Det komplette, nøglefærdige anlæg indeholder blandt andet følgende installationer:
|
Skorsten, 28 m høj. Vandbehandlingsanlæg. Pumpearrangementer. Smøre– og spildolietanke. Transmissionsledning.
|