Historie

Historisk causeri april 2006.

De første sonderinger for at etablere fjernvarme i Christiansfeld fandt sted i 1964. Der blev afholdt et grundejermøde d. 24. september, hvor der blev nedsat et udvalg bestående af:

Skolebestyrer N. Aa  Muurholm, Vognmand H. Mathiesen, elinstallatør O. L. Sørensen og Inspektør F. Andersen. Hertil kom regnskabsfører Carl Hansen, som repræsenterede Christiansfeld byråd, overlærer J. C. Hjort-Petersen og sognefoged Søren Skøtt fra Tyrstrup sogneråd.

I løbet af efteråret blev de nødvendige tilmeldinger tegnet, og man kunne holde stiftende generalforsamling d. 7. januar 1965.

Arbejdet gik herefter i gang, og d. 15.marts 1965 blev ovedentreprenørkontrakten med ingeniørfirmaet Brun og Sørensen underskrevet. Kontraktsummen var 1.275.000kr. og omfattede varmecentralen i Kongensgade, samt hoved- og stikledninger. Der kom varme på anlægget d. 22. september og d. 29. september 1966 kl. 12.00 fandt den officielle indvielse sted. 

Fjernvarmen var nu kommet til Christiansfeld, men på grund af væsentlig større anlægsudgifter og meget dårlige lånebetingelser - lave kurser, blev selskabets økonomi meget anstrengt de første mange år, hvilket naturligt hos nogle resulterede i en negativ holdning til fjernvarmeselskabet.

Bestyrelsen søgte i begyndelsen at holde varmeprisen nede med urealistiske lave afskrivninger, hvilket i realiteten kun forværrede situationen. Der var således i mange år meget utilfredshed med selskabet med det resultat, at alt for få ejendomme langs de etablerede ledninger blev tilsluttet.

Det lykkedes senere at få de nye boligområder nord og øst for bykernen udlagt som fjernvarmeområder. Op gennem 70 erne øgedes tilslutningen ganske betragtelig. Den øgede tilslutning skyldtes de gentagne oliekriser og deraf følgende høje oliepriser. Fjernvarmen blev efterhånden en konkurrencedygtig energikilde. Det viste sig desværre også i den periode, at der opstod mange problemer med det først etablerede ledningsnet. I begyndelsen af 80 erne blev der derfor udarbejdet en renoveringsplan. Denne renoveringsplan resulterede i, at hele det oprindelige kanalnet i løbet af 10 år stort set blev udskiftet til præisolerede rør. Da bestyrelsen samtidig indførte en realistisk afskrivningspolitik og samtidig har ført en forretningsmæssig sund drift, er det lykkedes at bringe selskabets økonomi i virkelig god orden.

Dels på grund af de gentagende oliekriser og deraf følgende stigninger på olieprisen samt den kendsgerning, at værkets kapacitet efterhånden var opbrugt, begyndte bestyrelsen i 1982 at undersøge mulighederne for at etablere et nyt kulfyret varmeværk. Samtidig kom områdets landmænd på banen og argumenterede for, at fjernvarmeselskabet i stedet skulle bygge et halm-fyret værk. Bestyrelsen undersøgte mulighederne og konsekvenserne ved at fyre med halm. Disse overvejelser resulterede i, at bestyrelsen valgte at arbejde videre med at etablere et kulfyret værk. Efter mange og lange tovtrækkerier med Energistyrelsen måtte planerne om et kulfyret varmeværk opgives i efteråret 1984.

Set i bagkundskabens  klare lys og den kendsgerning, at de energipolitiske udspil vedr, energikilder til kollektiv opvarmning skiftede med meget korte tidsintervaller, var det godt, at det kulfyrede værk ikke blev til noget. Bestyrelsen gik i stedet i gang med at undersøge  konsekvenserne  ved konvertering til naturgas - En miljørigtig energikilde med en positiv samfundsøkonomisk effekt. Resultatet blev, at vi i efteråret 1985 efter en total renovering og udvidelse af varmeværket i Kongensgade kunne starte med at fyre med naturgas..  

Tilskyndet af de energipolitiske udmeldinger, værkets kapacitet, en mere miljøvenlig opvarmning  og en forventet økonomisk gevinst for selskabet, gik bestyrelsen i gang med at forberede bygningen af et kraft- varmeværk uden for byen. Det resulterede i, at kraftvarmeværket på Ravnhavevej kunne igangsættes december 1994. Fjernvarmeselskabet var nu også blevet elproducerende. Kraft-varmeværket leverede en effekt på 3,9 mwh varme og 3,1 mwh el. Som langt de fleste værker, der var overgået til kraft- varme, havde Christiansfeld fjernvarmeselskab også tekniske problemer med motoren i starten. Heldigvis havde bestyrelsen tegnet forsikringer for henholdsvis motorhaveri og driftstab. Kraftvarmeproduktionen fungerer nu virkelig godt, og selskabet kan tilbyde en sikker varmeleverence til en konkurrencedygtig  pris i forhold til el. og olifyrsopvarming.

Nu 40 år efter selskabets start kan en del af bestyrelsen se tilbage på 20 - 30 års spændende bestyrelsesarbejde. Der har været en meget lille udskiftning i den generalforsamlingsvalgte bestyrelse, hvilket har resulteret i et bestyrelsesarbejde, som bygger på gensidig tillid intern i bestyrelsen og til selskabets tekniske- og administrative dygtige og loyale medarbejdere.

Christiansfeld Fjernvarmeselskab AmbA er i dag en veldreven virksomhed, som leverer sikker varme til en konkurencedygtig pris. 

Jens Jørgen Madsen næsformand / Leo Ranlev formand

//